83 medlemmer var mødt op, og snakken gik som altid hyggeligt, mens alle fandt sig en plads; herefter bød Bodil Winckler velkommen til foreningens 64. sæson. Bodil beklagede først og fremmest, at hun ikke havde kunnet deltage i sensommerturen til Fyn på grund af en knæoperation.
Fhv. hofmarskal Søren Haslund-Christensen, startede med at fortælle, at hans far for 60-70 år siden, som forskningsrejsende ledede et par centralasiatiske ekspeditioner, som havde til formål at dokumentere den truede mongolske kultur. Faderen regnes som en af de største danske etnografiske indsamlere. Størstedelen af hans indsamlede materiale befinder sig i dag på Nationalmuseet.
Beretningerne om alle disse rejser og oplevelser, åbnede fra den tidligste barndom sønnen Søren Haslund-Christensens øjne for denne fjerne, fremmede og spændende verden.
Så man må sige, at han fulgte i sin fars fodspor, da han i 1980’erne og 90’erne ledte et par ekspeditioner til de steder i Mongoliet og Kina, hvor hans far havde virket; desuden førte rejserne ham til Nepal og Vietnam, hvor religioner og kulturer i den grad mødes, og hvor dansk
Ulandsindsats modvirker fattigdom og alvorlige miljøødelæggelser.
Befolkningen i Nepal oplever igen og igen kraftige nedbør, som medfører oversvømmelser og jordskred. Hjælpeorganisationer, som f. eks. Care i Danmark, oplærer befolkningen i de områder, der er ramt af klimaforandringer, så de kan stå imod naturkatastroferne. De hjælper med at plante træer på skråningerne, som tager imod vandet, der kommer oppe fra bjergsiderne, og stabiliserer jorden. Og de underviser indbyggerne i katastrofeforebyggelse, så de ved, hvordan de skal reagere.
Søren Haslund-Christensen har efter pensioneringen som general i hæren, i 14 år været hofmarskal hos Dronningen og Prinsen, hvor han har virket som chef for hoffet - og rådgiver for Dronningen, som bl.a. har omfattet tilrettelæggelse af rejser og statsbesøg i ind - og udland.
Så ved mødet i Husholdningsforeningen viste Søren Haslund-Christensen lysbilleder og fortalte om turen til Nepal, som hans tre børn, samt kronprins Frederik og prins Joakim deltog i.
Nepal er et gammelt kulturland og har altid spillet en stor rolle i kulturen, måske især fordi buddhismens grundlægger, fyrste sønnen Gautama (560-480 f. Kr.) er født her. I følge traditionen fik Gautama i sit 35. år tilnavnet Buddha (”en vakt”). Indtil 30 års alderen havde han levet et luksusliv med kone og søn, hvorefter han forlod dem for at finde meningen med tilværelsen.
Buddhismen siger bl.a., at man personligt er ansvarlig for, om ens liv bliver godt eller mindre godt.
Og det ligner jo ganske godt den kristne eksistentielle livsopfattelse, hvor den store franske filosof Jean-Paul Sartre siger, at vi selv er ansvarlige for vores liv, mens vores egen kendte filosof Søren Kierkegaard postulerer, at alting er forudbestemt.
Men langt de fleste af befolkningen i Nepal tilhører hinduismen, dog har disse to religiøse retninger i århundreder levet fredeligt side ved side under gensidig påvirkning, og har i deres ritualer således optaget ceremonier, der markerer vigtige begivenheder i et menneskets liv fra fødsel til død.
Allerede første gang Haslund-Christensen ledsagede kongefamilien til et statsbesøg i Nepal oplevede de, at landets konge var forbløffende velorienteret om danske forhold, så man skal ikke tro, at Nepal er et meget tilbagestående land, for flere er efterhånden ganske veluddannede.
I Nepal findes nogen af verdens højeste bjerge, og nedenfor de mægtige Annapurnabjerge, ligger Kathmandu dalen med byen Gorka, som er den oprindelige hjemegn for de navnkundige gurkhaer, som har tjent i britiske hære i over 100 år. Bagved vagterne på Buckingham Palads, står de unge drenge, som her får mulighed for at blive uddannet, hvorefter de så senere vender hjem med en pension, som ofte gør dem til agtværdige borgere i deres fattige landsbyer, fik vi fortalt.
Nepal har forskellige stammer, som hver især har deres særenheder. Haslund-Christensen fortalte, således, at hans hold sammen med prins Joakim, havde været på en tur i helikopter til en lille by så højt beliggende, så de næsten ikke kunne få luft. Landsbyen var et lille fyrstedømme med et par tusind indbyggere. Kongen her har en uindskrænket magt til at afgøre alle tvister - store som små. Under besøget havde kongen overladt sin tronstol til prins Joakim i sit meget beskedne hus. Holdet fik også andre anderledes oplevelser, som da de for eksempel der på stedet mødte en fattig udseende mand, som faktisk viste sig at være modtager af Nobelprisen.
Under foredraget kommenterede S. H.- Chr. en række billeder, der var billedet af ”Buddhas øjne”, som ”ser alt, hvad der sker i verden”; eller billedet af kvinderne, der laver håndarbejder, men ellers passer kvinderne hjemmet og landbruget alene, for mændene arbejder ofte som gæstearbejdere i for eksempel Indien. Den fhv. hofmarskal nævnte også, at saltet er så vigtigt, det er ”guldet” for landet, det dannes oppe i bjergene, hvor solen er så stærk. - Det eksporteres bl.a. til Kina.
I deres religioner er liv og død tæt forbundet med hinanden; vi så således et billede af hovedstaden, der ligger tæt ned til floden, og hvor der her ved floden blev forberedt et bål til at brænde et lig. Det er altid den ældste søn, der tænder bålet, så slår han liget i hovedet med en pind, for at udrydde de dårlige ånder. - Lige ovenover stedet ligger alderdomshjemmet..
Haslund-Christensen kom også lidt ind på historien om den unge kronprins Dipendra, som i 2001 under et middagsselskab skød Nepals Konge og Dronning, foruden ni andre medlemmer af den kongelige familie, hvorefter han skød sig selv. Men han døde ikke, lå dog i koma, så indtil videre blev hans farbror prins Gyanendra indsat som regent. Grunden til denne massakre var, at han ikke måtte gifte sig med sin udvalgte, fordi hun var af indisk afstamning.
Nepal er nok et af verdens fattigste lande, men et af de rigeste på oplevelser, også fordi Nepal synes at være et land i heftig forandring, hvor ældgamle traditioner brydes med moderne livsstil - det var i hvert fald det indtryk, som Søren Haslund-Christensen efterlod hos mig.
Efter et par relevante spørgsmål til foredragsholderen, takkede Bodil hjerteligt for et berigende foredrag, hvorefter alle forsynede sig fra den lækre buffet, og så gik snakken hyggeligt med hinanden omkring bordene, hvor der var dækket op med lys og blomster.
Referent: Hannelore Nybo Rasmussen