Farum Husholdningsforening

Ud i det grønne

Forårstur 15. maj 2019

I strålende sol kl. 9.00 forlod bussen med 58 forventningsfulde medlemmer Farum og satte kurs mod turens mål Eremitageslottet. Trafikken var med os, så chaufføren gav en dejlig rundtur  gennem skoven og omkring Rådvad, inden vi kl. 9.50 landede ved målet efter en storslået tur over hele Eremitagesletten, hvor dyrene græssede og nød det dejlige forårsvejr.

Kl.10 begyndte første gruppe deres rundtur.

Vi var så mange, at vi måtte deles i tre grupper. Medens vi ventede, var der sørget for kaffe. Men alle fik en perfekt rundvisning med nogle kvalificerede guider, der af hjertens lyst fortalte om slottets historie og de mennesker, der havde anvendt slottet gennem tiden.

Sidst var slotttet benyttet i forbindelse med Prinsesse Benediktes fødselsdag.

En tur med masser af trapper men bestemt et besøg værd.

 Fyldt med dejlig glimt fra fortiden begyndte sulten at melde sig. Bussen kørte os sikkert til Bakken, hvor en kalorierig frokost skulle nydes på  restaurant Bøgely. Der var fint dækket i et dejligt lokale, hvor der lige netop var plads til os alle. Da drikkevarerne var bestilt, kom den lækre mad på bordet. Der var så rigeligt, at ingen gik sultne fra stedet.

Nu var der lige tid til en slentretur og en is på Bakken, inden bussen bragte os retur til Farum. Hvor der var et farvel fra formanden og et gensyn på

Sensommerturen onsdag 11. sept.

Men mere herom til august.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god sommer!

Nyeste kommentarer

22.04 | 10:08

Nogle gode foredrag :