Farum Husholdningsforening

Mødet 5. febr.

88 forventningsfulde medlemmer var mødt op for at møde aftenens gæst tidl. biskop og kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen. Vi begyndte selvfølgeligt som vanligt med spisning. Aftenens menu var denne aften godt gammeldags smørrebrød, som vi selv "smurte" lige efter egen smag og behag. Det kom vist lidt bag på bestyrelsen, hvor mange medlemmer der var dukket op. "Er der nu mad nok", fløj tankerne gennem bestyrelsens hoveder. Men alt gik fint, alle blev mætte og var klar til at lytte til aftenens gæst.  Det kan nok være, vi alle slog ørerne ud. Norman Svendsen fortalte af hjertens lyst i to timer, blot afbrudt af 10 min. pause. Vi kom hele vejen rundt i hans liv, fra det begyndte som barn i små kår på Nørrebro, for at slutte arbejdslivet i den gamle Bispegård i Nørregade.

efter at have sagt farvel til Norman Svendsen blev der serveret kaffe med en småkage, og vi skiltes efter

atter en af de livsbekræftende aftener.

Nyeste kommentarer

22.04 | 10:08

Nogle gode foredrag :